søndag den 18. april 2010

Græskarkonkurrence

Har du grønne fingre, eller kunne du bare tænke dig at deltage i Taps' nye konkurence? Dyrk det største græskar i 2010. Danmarks rekorden blev sat i 2008, hvor græskaret vejede 335 kg. Info om dyrkning, bestilling af frø og vægtberegning findes på flg. side: http://xlg.dk/ Hvis dette har vakt din interesse kan du kontakte Martin Hjuler Persson på Tlf: 26245759 Eller på mail mhp@hansenberg.dk

Taps Borgerforening vil gerne sponsorere 2 flasker god vin og et gavekort på 300 kr til det vindende græskar.

Der foreligger endnu ikke en deadline - det afhænger af nattefrosten. (Det varer længe endnu)

Så bare plant.

fredag den 16. april 2010

Sct Hans Bål

Der tændes Sankt Hans bål ved grill-hytten i Taps. Vi håber igen i år, at mange har lyst til at komme og være med til en hyggelig aften med dejligt samvær. Sankt Hans aften onsdag d. 23. juni 2010 Program: Kl. 18.00: Grillen er klar. Tag familien, service, bestik og din mad med hen til grillhytten og tilbered din medbragte mad på vores nye grill. Tag gerne et tæppe el. havestol med. Kl. 19.00: Mini-bål og snobrød til børnene (medbring selv snobrødspind og evt. pølser) Kl. 20.00: Båltale v. Hanne Holgård. Sankt Hans bålet tændes. Musikken spilles af Taps Trio mens der bl.a. synges ”Midsommersvisen – Vi elsker vort land”. Der vil være mulighed for at købe sodavand og øl. Taps Borgerforening

mandag den 12. april 2010

Taps børnehaves legeplads

Giv en dag til Taps Lørdag d. 19. juni kl. 8-16 er der planlagt en gennemgribende renovering af legepladsen. Følgende er planlagt: Ny rutsjebane, læsejl, gravemaskine til børnene, mooncar bane, sanse labyrint, ny stor sandkasse m.m. Det store arbejde drejer sig primært om udgravning og etablering af sandkassen samt opfyldning på skrænten så den på sigt ikke skrider helt sammen. Som borger i Taps, medlem af børnehavens forældrebestyrelse og kasserer i Taps Idrætsforening er det vigtigt for mig, at bidrage til, at udvikle byen. Børnehaven er et kæmpe attraktiv for byen og den er noget vi alle bør værne om og på den måde sikre fortsat vækst i Taps. Pt. er der kun 33 børn tilmeldt børnehaven (hvilket også betyder mindre forældre arbejdskraft) og da børnehave og skolelukninger ikke er fjernt for kommunens politikere, er det vigtigt, at vi alle hjælper for at forøge tilflytningen af børnefamilier i Taps. At vedligeholde børnehavens legeplads, så den er attraktiv, er en af måderne. Derfor vil jeg gerne opfordre alle lokale med interesse i at bevare og udvikle Taps by, herunder Taps Børnehave, til at melde sig til arbejdsdag. Det arbejdende folk skal også bespises, så vi har derfor også brug for et madhold. Er man mere til maskiner og udgravning går Allan R. i gang allerede onsdag d. 16.6 Interesserede bedes melde sig hurtigst muligt til undertegnede. Hilsen Rikke H. Rechnagel, tlf.: 40 33 94 25

En sikker forårsbebuder

Lige så sikkert det er, at stæren kommer, er at der på "trekanten" ved købmanden bliver placeret 3 krukker med planter her i foråret.
Det er ikke et særligt taknemmeligt job, idet der er placeret mange standere på arealet.
At sige ja til at plante indebærer også vanding af blomsterne, ligesom arealet skal passes med ukrudt m.m.m.
Det har hidtil lykkedes at finde nogle, der gerne vil passe området.
De skal alle have et klap på skulderen og en stor tak for indsatsen.