søndag den 23. december 2012

TKC Klubmesterskab 2013

Klubmesterskaberne 2013 afvikles fra mandag den 28. januar til lørdag den 2. februar - uge  

Der vil snarest komme tilmeldingssedler op på Taps Skole samt i Cuben.

Vi håber, at rigtig mange vil støtte op om klubmesterskaberne, så vi igen får mange kampe.

Fredag aften arrangeres der noget for børnene.

Det hele sluttes af lørdag, med finalekampe for de voksne, og ikke mindst festen lørdag aften. 

Velmødt i uge 5.
 
 

torsdag den 8. november 2012

Borgermøde og fællesspisning på Taps Skole søndag den 4. November 2012 kl. 16.30


Der var mødt omkring 25 personer op til borgermødet der blev afholdt inden fællesspisningen kl. 18.00.

Tommy Jensen og Torben Rasmussen bød velkommen og orienterede om, at foreningen gennem de seneste år havde taget udgangspunkt i ”Udviklingsplanen for Taps og omegn” fra 2008, og der har været arbejdet med følgende:

·         Etableret stisystem

·         Etableret bypark med grillhytte

·         Etableret krolfbane

·         Etableret fodboldgolfbane

·         Etableret beachvolleybane

·         Opstillet træningsredskab

·         Sheltere ved byparken er bestilt

·         Trafiksanering i Taps

·         Cykelsti mellem Taps og Vonsild

Ideerne er efterhånden ved at være brugt og derfor ønsker ”Taps.dk” input og inspiration til hvad der skal arbejdes med i fremtiden.

Af samme årsag ønskes  antallet af bestyrelsesmedlemmer sat op fra de nuværende 5 til ialt 7 på generalforsamlingen i første kvartal 2013.

Tommy nævnte at vi som lokalby i Kolding Kommune havde mulighed for tilskud til forskellige faciliteter og aktiviteter, ligesom foreningen havde ”spillepenge” på omkring 100.000, hvis formål var at de skulle anvendes til noget som byen fik gavn af, så der er penge til de gode ideer.

Der kom følgende kommentarer og ønsker:

·         Hanne Holgaard orienterede om at hun arbejdede positivt for cykelstien og personligt synes det var en rigtig god ide. Kolding Kommune vil dog først se hvorledes forsøget med en billigere cykelsti mellem Sjølund og Hejls faldt ud, inden de ville beslutte noget med ”vor” cykelsti. Hanne anbefalede at vi blev ved med at gøre opmærksom på ønsket om cykelstien.

·         Etablering af legeplads

·         Køb/anvendelse af jordstykket nord for byparken til etablering af sø

·         Etablering af træningsredskaber og bænke langs stierne

·         Luftning af løsgående hunde skal ske de rigtige steder og hundeejeren skal sørge for at fjerne efterladenskaberne, så de ikke er til gene for andre. Bedre skiltning eller anden information efterlyses.

·         Aktiviteter der går på tværs af aldre, hvor unge og ældre laver ting sammen. Annbeth Poulsen ville gerne være med i en gruppe der lavede disse arrangementer.

·         Udendørs tavle ved købmanden pilles ned, da informationerne nu kommer på hjemmesiden.

·         Instruktører til gymnastik blev efterlyst. Mor-far-barn gymnastik er booket ud og der er mange børn i børnehaven som formodes at ville deltage i gymnastik, hvis muligheden var der.

·         Torben og Hanne opfordrede de tilstedeværende til at melde sig til at deltage i Kolding Kommunes Visionsproces. Dette arbejde vil give inspiration til den endelige vision som Kolding Kommune vedtager og som så skal være udgangspunktet for udviklingen af Kommunen de næste 10 år.

·         Martin Persson foreslog at lave julestue den 25. november. Et arrangement, hvor både unge og ældre kunne deltage og sammen lave dekorationer mm.  Han ville gerne stå for det og skolen blev booket med det samme. Godt initiativ Martin.

Tommy efterlyste hjælpere til følgende:

·         Vedligeholdelse af fodboldgolf. Lars Jacobsen meldte sig til at stå for dette. Yderligere hjælpere er ligeledes velkomne.

·         Stilauget, der efterhånden har mange stier at passe.

·         Pasning af blomsterkummerne ved købmanden. Kirsten Pedersen og Sylvia Juhl meldte sig til at tage tørnen næste år.

·         Opsætning af juletræ. Just Larsen mangler nogen til at hjælpe sig.

·         Bordtennis. Lars Eriksen og Anders Korsgaard vil gerne holde pause og derfor søges andre trænere/hjælpere.

Der er efterhånden mange faciliteter og aktiviteter. Hver ting kræver nogle hjælpere for at kunne eksistere. Det er vigtigt at der er mange hjælpere, idet arbejdet så er sjovere og nemmere at overse, så man ikke kører træt idet. Der er i stor udstrækning mulighed for at komme til at hjælpe med det som man selv har lyst til. Bare sig til!!!

Tommy nævnte at man ville digitalisere pokalerne i skabet i klubrummet, så disse kunne ses på blandt andet hjemmesidenTaps.dk, i stedet for at stå i et mørkt hjørne af klubrummet, hvor ingen så dem. Ingrid Bodholdt ville være behjælpelig med først at få dem i fin stand.

Vindmøllerne blev kort drøftet til sidst og ”Taps.dk” bekræftede at man ville sende indsigelse mod møllerne til Kommunen.

Torben og Tommy takkede til slut for input og inspiration, hvorefter salen blev fyldt og fællesspisningen kunne gå i gang.

Fællesspisning

Der var var ca 70 voksne og 25 børn, der fik dejlig mad efter borgermødet. De fik forloren hare, med rødkålssalat, masser af kartofler og sovs, med dejlig tyttebær og/eller ribsgele til. Bagefter fik de is.

Stor ros, tak og klapsalver til madholdet.
 

lørdag den 3. november 2012

Husk jul i Skoven


Jul i skoven – Tur til Sibirien

Så er det igen blevet tid til lidt julehygge i Tapsøre Statsskov. Arrangementet er for alle, så selv om der ikke længere er små børn i familien, så kom med og bak op om lidt social hygge og frisk luft.

Modsat tidligere år mødes vi på parkeringspladsen v. Jægerhytten i Tapsøre – den ligger på Vestermosevej.

Søndag d. 2. december kl. 14.00

Fra Jægerhytten går vi til ”Sibirien” for at se om vi kan finde julemanden. Der vil være slikposer til alle tilmeldte børn. Det koster 25 kr. pr. barn. (1 slikpose pr. barn)

Efterfølgende vil der være mulighed for at købe pølser og øl. Til børnene er der saftevand og kakao. Ønsker man kaffe bedes man selv medbringe denne.

Tilmelding til Sanne Madsen på tlf. /sms 4095 4790 eller sanne.madsen@nordiskfilm.com senest lørdag den 1. december


Info fra Taps.dk

Tilmeldingen til arrangementet har været dalende de sidste år. I skrivende stund er der kun 3 børn tilmeldt.

Dette er meget beklageligt da det er super hyggeligt. Om ikke andet en anledning til lidt frisk luft i de dejlige omgivelser v. skoven.

Arrangementet bliver gennmført i år, men medmindre folk støtter op om det og møder op kan vi ikke forvente fremadrettet at fortsætte denne efterhånden gl. tradition.

Så et lille opråb herfra til alle om at støtte op om de frivilliges indsats.

 

Hilsen Rikke

Taps.dk

fredag den 2. november 2012

En formand takker af

Jeg vil hermed benytte lejligheden for at sige tak for den forgangne tid, hvor jeg har været formand for foreningen.
Der har hele tiden hersket stor opbakning til foreningen fra lokal side og fra pressen, så det har været nemt at være formand.
Det håber jeg fortsætter i fremtiden.

Jeg er desværre nødt til at forlade posten p.gr.a. min sygdoms i øjeblikket hastige fremmarch. Det er lidt kedeligt, men jeg er stadigvæk ved godt mod, og har tænkt mig at fortsætte med at lave hjemmesiden, hvis ellers den nye bestyrelse er enige. (det er de nok).

m.v.h. Ulrik

torsdag den 1. november 2012


Julestue

Kom og lav jeres juledekorationer den 25. november 2012.

I seniorhuset fra kl. 14.00 til 17.00

Der vil være gratis æbleskiver og gløgg.

Vi har nordmannsgran, men medbring selv kranse pynt mm.

JUL I SKOVEN – TUR TIL SIBIRIEN


Så er det igen blevet tid til lidt juleri i Tapsøre Statsskov. Vi har sendt en forespørgsel til julemanden, om han igen i år har tid til at besøge os, men vi ved at han har travlt, så nu må vi se. 

Vi mødes på parkeringspladsen ved jægerhytten i Tapsøre – den ligger på Vestermosevej – søndag den 2. december kl. 14.00. Herfra går vi til Sibirien, for at se om vi kan finde julemanden eller en hilsen fra ham.
 
Der vil være slikposer til alle tilmeldte børn. Det koster kr. 25,- pr. barn (en slikpose pr. barn). 

Efterfølgende vil der være mulighed for at købe pølser og øl. Til børnene er der saftevand og cacao.
 
Ønsker man kaffe bedes man selv medbringe denne. 

Tilmelding til Sanne Madsen på tlf./sms. 40 95 47 90 eller sanne.madsen@nordiskfilm.com senest lørdag den 1. december.

Billardbordet (fra det tidligere TUIF) står lige nu på skolen.




Billardbord på 2,5mx1,45m sælges.

Er du interesseret kan du afgive bud på bordet. (tidsfristen udløber lige om lidt - så skynd dig)

Vi forbeholder os ret til frit at vælge mellem buddene og er dermed ikke forpligtet til at vælge det dyreste bud.

Bud kan afgives på mail pouljuhl@mail.dk

torsdag den 25. oktober 2012

Vindmølledemonstration


Taps Møllegruppe har planlagt en stor demonstration på Axeltorv i Kolding mandag d. 12. november kl. 16.30 .

Vi opfordrer alle til at bakke op om demonstrationen og være til stede, når borgmesteren får overrakt hundredvis af indsigelser.

Mere information følger senere

Tom Frimand

  koordinator

tirsdag den 23. oktober 2012

DGI MTB-løb i Taps


2. afdeling af Sønderjysk Mesterskab i MTB

Søndag d. 4. november 2012 kl. 11.00
 
 
DGI arrangerer i samarbejde med Taps Cykel Café MTB 2. afdeling i en løbsrække af 6  MTB-løb. Løbet afvikles  i Tapsøre Statsskov. Løbet arrangeres under DGIs afdeling vorespuls.dk.

Løbet er for alle MTB-ryttere, hvad enten man er medlem af en klub eller bare kører for sig selv. Det er et løb for motionister, som gerne vil ud og prøve nye ruter og møde andre MTB’ere. Der stilles ikke særlige krav til MTB-rytterne, udover at der skal køres med hjelm. Løber er opdelt i 6 aldersklasser for hhv. mænd og kvinder.

 

Der køres på en ca. 5 km rundstrækning, og første mand/kvinde vil være i mål efter 65-75 min. Herefter lukkes ruten, så der ikke kan køre flere ud.  Der køres med chip og nummer.

 

Efter løbet er der vand og frugt til deltagerne, og nr. 1, 2 og 3 kåres i hhv. herre- og dameklassen.

 

Første afdeling af løbet blev kørt i Sønderborg d. 7. oktober 2012 med deltagelse af godt 100 MTB’ere.

 

Tilmelding kan ske på www.vorespuls.dk under mountainbike – events eller på selve løbsdagen.

Denmark Open!

Der var engang . . . . !  Sådan starter alle gode eventyr. Men her er vi i virkelighedens verden. For det var en eventyrlig oplevelse Taps Ketcher Klub var arrangør af lørdag d. 20 oktober.

Kl. 10.30 fyldtes bussen med godt 40 nuværende og tidligere medlemmer af TKC. Også en del unge spillere sad forventningsfulde og hyggede sig på vej til HC. Andersens by.

Odense Idrætscenter var centrum for begivenhederne, og vi dukkede lige netop frem til at overvære en af topkampene: Mathias Boe og Carsten Mogensen mod et malaysisk par. En gyser i tre sæt. Selv om vi bakkede op af vore lungers fulde kraft, blev det til et knebent nederlag på 24-26  i 3 medrivende sæt. Absolut verdensklasses badminton.

Ligeledes leverede Jan Ø. Jørgensen en fremragende indsats i herresingle. På trods af spændende og varierede tilråb fra publikum, var Jan Ø. oppe mod overmagten fra Malaysia, verdens etteren Lee Chong, og tabte i to sæt. Den kinesiske og malayiske elite dystede tæt i mixdouble og viste badminton af allerhøjeste klasse.

Men her slutter eventyret ikke. Ca. 30 af deltagere mødtes efter hjemkomsten kl.18.30 på Den Gamle Grænsekro til hyggeligt samvær, hvor Lars Bo diskede op med en overordentlig lækker buffet.

En SUPER lørdag. Tak til TKC’s bestyrelse . . . . .  Det bør ikke være sidste gang TKC byder på eventyrlige oplevelser!
 
Tom Frimand

fredag den 19. oktober 2012

Borgermøde


Søndag den 4. november kl. 1630 i den store sal på Taps Skole.

Hvad skal ”Taps.dk” beskæftige sig med i fremtiden m.m.m.?

Dette er ikke et møde om vindmøllerne.

Børneunderholdning i ”seniorlokalet” eller leg i gymnastiksalen.

Ingen tilmelding.

Fællesspisning


Søndag den 4. november kl. 18.00 i den store sal på Taps Skole.

Menu:

Forloren hare – kartofler – sovs - surt og sødt.

Is - kaffe og the.

Pris:

Gratis for medlemmer af ”taps.dk”

Ikke medlemmer: 40kr - børn 20 kr.

Incl. 1 glas vin- øl eller vand

Medbring service til hovedret og dessert

 

Tilmelding senest onsdag den 31. oktober

 taps@adr.dk, på seddel hos købmanden eller

tlf./ sms 40858411 - 20913235

Taps Møllegruppe!

På baggrund af borgermødet d. 20. september og den offentlige høring d. 3. oktober på Taps Skole, har Taps Møllegruppe afholdt et møde tirsdag d. 16. oktober på Taps Stationsvej 10. 

Møllegruppen består af:  Jimmi Alstrup,  Hanne og Heine Jensen, Niels Hansen,  Ralf Jensen, Kirsten Gram,  Johannes Erritsø, Birthe og Kaj Eskelund,  Peter Prinds, Stig Nedergaard,  Niels Kristensen, Carl Nielsen og Tom Frimand. 

Det store spørgsmål er her efter høringen: Hvordan kommer vi videre?

92% af borgerne har skriftligt tilkendegivet, at byen ikke er interesseret i at blive nabo til så store kæmpe havvindmøller med de gener det medfører for sjæl og legeme samt pengepung. 

Gruppen har taget initiativ til en række aktiviteter og delt opgaverne mellem sig. Det er hensigten løbende at informere på denne side, når der sker betydningsfulde fremskridt. 

Vi kan kun opfordre borgerne til at komme med mange indsigelser enten de fortrykte eller lave nogle selv. Alle er velkomne til at henvende sig til gruppens medlemmer for hjælp, information eller andet.
 
Næste møde afholdes tirsdag d. 23. oktober. 

Med blæsende efterårshilsen 

Tom Frimand

  koordinator

mandag den 15. oktober 2012

Hittegods


Hej Ulrik !

 

Håber du vil lægge på hjemmesiden at vi i dag på vores børnehavegåtur fandt en fin sølv pige ring mærket ”Pilgrim” i lille sort tyl-pose.

 

Venlig hilsen

Gitte Winther Bregnhøj-Olesen
daginstitutionsleder

 

Kolding Kommune
Børne- og Uddannelsesforvaltningen
Taps
 
 
Ødisvej 18
6070 Christiansfeld
 
Direkte
79 79 77 07
Mobil
22 26 13 00
EAN
5798005289036
E-mail





 

 

 

Der var noget fin pynt på som vi ikke afslører, men den kan afhentes i børnehaven

lørdag den 15. september 2012

Klubtur

Ikke Taps Open – men Denmark Open

Klubtur for tidligere og nuværende medlemmer af Taps Ketcher Club.
Som noget nyt prøver vi i år, at lave en klubtur til en af verdens største badmintonturneringer.
Denmark Open afvikles i Odense Idrætspark, og er et internationalt stævne, hvor de fleste fra verdenseliten mødes.
Et stævne hvor bl.a. Lin Dan, Lee Chong Wei, Peter Gade, Tina Baun og mange flere deltager.
Vi har valgt semifinaledagen,
Lørdag den 20. oktober 2012

Der er afgang i bus fra Taps Skole kl. 10.30.
Stævnet starter kl. 12.00 og forventes slut ved 17 – 18 tiden.
Umiddelbart efter sidste kamp, vender vi snuden mod Taps igen.
  • Prisen for dette arrangement er kun 50 kr. pr. person (uden spisning    bagefter).
  • For dem som har lyst kan der bestilles aftensmad på Den Gamle Grænsekro, når vi kommer hjem. Det koster 125 kr. ekstra pr. person ( excl. drikkevarer )
  • Tilmelding til Conny Jensen, cjensen@hotmail.dk eller 24 63 35 44 senest torsdag den 30. august 2012.

    Der er kun 50 pladser, så skynd jer.
    Det bliver en stor badmintonoplevelse
    J.

Taps Ketcher Club

Mor/barn gymnastik

Ingrid Bodholt starter et mor/barn gymnastikhold op i uge 40

Tirsdag den 2. oktober kl. 17-17.45 i den gamle gymnastiksal.
 
Mød op.

tirsdag den 4. september 2012

Fællesspisningen den 2. september 2012 på Taps Skole

Ca. 50 Tapsborgere havde fundet vej til skolen denne dag, og de fik en lækker gryderet, kartofler, ris, salat, hjemmebag og kaffe/the. Alt dette til en meget billig pris, og så var der endda øl, vin eller sodavand til.

Det kan egentlig ikke gøres bedre eller billigere derhjemme.

Endnu en succes oplevelse - god mad og en god snak med naboer og venner.

Mød blot op - der har allerede meldt sig nogen til den næste fællesspisning i november.

søndag den 1. juli 2012

Sommerfesten 2012

I år prøvede vi at flytte sommerfesten til før sommerferien.

Igen i år var vejret og oplevelsen lidt blandet - men for langt det meste var det rigtigt godt.

Vi lagde ud allerede onsdag aften med det vanlige krolfspil og "De uofficielle Taps mesterskaber i fodboldgolf", selv om den reelle sommerfest endnu ikke var skudt i gang. Men der var en rimelig tilslutning - alt gik fint - vejret artede sig fra sin bedste side, og teltet var blevet sat op og blev prøvet af.

Torsdag aften var der så banko, som forsøgsvis var flyttet til teltet, selv om der også skulle være kagematiné der. Det lader til, at De to arrangementer godt kunne være under samme tag. God tilslutning og en masse dejlige præmier fandt deres ejere, og der var rigtigt mange gode kager på bordet, som faldt i god jord.

Fredag aften var der fællesspisning i teltet. Der var rigeligt med mad på grillen – og det smagte herligt – så ingen sultede. DGI havde lagt deres cykeltræf for Syd-og Sønderjyder i forbindelse med sommerfesten. De havde stillet 24 MTB-cykler til rådighed, så der var nogle der valgte cyklen i stedet for at stille sulten. Begge arrangementer var dog godt besøgte.

Lørdag formiddag var der arrangeret motionsløb og cykelløb på vores flotte stisystemer rundt om byen, og dem der havde tid fik set lidt på den dejlige natur – mellem regnbygerne. Efter al den motion var der brunch i teltet. Igen i år var der gjort meget ud af det og igen var der rigeligt, rigtig, dejlig, veltillavet mad. Desværre svigtede tilslutningen til dette lidt, så dem der var kommet blev meget mætte, da der var god plads omkring madbordet. Om eftermiddagen var der beachvolleyturnering. Det begyndte at regne, så derfor blev det ene ”partytelt” stillet op, så tilskuerne kunne stå i tørvejr. Det hjalp – fordi det så holdt op med at regne. Om aftenen var der Sct. Hans fest, hvor det var meningen, at der skulle være fælles grillparty, men også dette blev af hensyn til regnvejret henlagt til det store festtelt, hvor grillen blev tændt. Da det blev båltid, viste det danske sommervejr sig dog fra sin venlige side, folk kom til pladsen og midsommervisen blev sunget, mens bålet blev tændt. Der kunne godt have været lidt flere deltagere, men her spillede vejrliget nok også ind.

Om søndagen var der fællesgudstjeneste med efterfølgende kaffebord, inden pladsen og teltet blev pakket ned. Også her regnede det, så dem der hjalp til blev lidt våde.

Stor tak skal lyde til dem som hjalp til og gjorde festen til en god oplevelse – på trods af vejret.

Fællesspisning

Fællesspisning på Taps skole

Søndag d.2 september 2012 kl 18.00

Menu:

Lækker gryderet
 kartofler / ris og salat
Hjemmebagt kage  

Kaffe/the
Pris:  voksne 40 kr  børn 20 kr
inkl..1øl/vand eller 1glas vin



Bindende tilmelding senest d.26.august på seddel hos købmanden i Taps

 eller til Hanne  på tlf 41560434 eller mail hanneogheine@gmail.com

Husk!!   Tallerken, kniv, gaffel

onsdag den 13. juni 2012

Kagematinè


Så er der igen

Café/ Kagespisning



Har du lyst til at komme med en kage til café-aftenen torsdag d. 21. juni 2012?



Der bliver trukket lod om præmier pr. deltager der kommer med kager.



Vi håber på at DU har lyst til at bage en kage så vi kan få et spændende og flot kagebord.



Du kan tilmelde dig her (på seddel ved købmanden)  eller kontakte Lene på tlf. 60243037.

Sidste frist for tilmelding d. 19. juni 2012.

Iøvrigt er der altid brug for en hjælpende hånd, hvis Du skulle have lyst - så sig til.



Navn:                                                                                                        tlf.:

mandag den 23. april 2012

Frivillige søges til fodboldgolf og beachvolley.

For at det ikke skal gå i stå er det vigtigt, at der er nogle der vil deltage i brug og vedligeholdelse af vores baner.
Meld dig bare - kom ud af busken - gør dit til sammenholdet.
m.v.h. Ulrik

søndag den 22. april 2012

Sportsuge/festen 2012

Bestyrelsen vil nu prøve at afholde sportsugen/festen i uge 25- fra den 21. - 24. juni.

Vær opmærksom på flytningen.

mandag den 2. april 2012

Pastoratsrådet informerer

Som formand for Pastoratsrådet for Vejstrup-Hejls-Taps sogne henvender jeg mig til Jer, da I repræsenterer foreningerne i Taps og dermed det aktive borgerliv i byen. Jeg går ud fra, at I også opfatter Taps kirke og kirkelivet omkring den, som en del af det aktive samfund i Taps. For nylig har vi f. eks samarbejdet om at opsætte fuglekasser.

Min henvendelse skyldes, at det i år til november er valg tilmenighedsrådet, og de to nuværende  repræsentanter fra Taps i det fælles pastoratsråd, Bente Therkildsen og Ditte La Cour Freiesleben holder med udgangen af denne periode. Vi står altså og mangler to personer samt to stedfortrædere  fra Taps, der vil stille op til valget i september.
Den kreds i Taps, der har båret kirkelivet indtil nu, gik for de flestes vedkommende ud af menighedsrådet ved sidste valg. Nu går så også Bente og Ditte, og det er afgørende, at der findes nogle ny, som har interesse for, og som ønsker at gøre noget aktivt for, at kirkelivet i Taps kan fortsætte og udvikle sig. Der er nogle frivillige, som gør et stort arbejde som Margit Petersen og Ejler Bodholdt, men de er også blevet ældre, og  der behøves nye kræfter, når de ikke kan mere.
Kirkegangen er lav i Taps, især på almindelige søndage, mens der til særgudstjenester altid kommer mange. Så der er noget at bygge på. Men det fordrer, at der er folk i Taps, som vil gå ind i det og gøre et stykke arbejde. Det er svært for menighedsrådsmedlemmer fra Vejstrup og Hejls at stå for kirkelivet i Taps, selvom vi selvfølgelig er fælles om det. Men kirkelivet skal bæres oppe af mennesker i det sogn, hvor kirken ligger.
Jeg går ud fra, at I er interesseret i, at kirken i Taps kan fortsætte tilpasset omstændighederne, men det fordrer som sagt, at der er nogle som stiller op til valget. Ellers kan det måske  blive nødvendigt at slå sognet sammen med de  to andre sogne, og i værste fald kan Taps kirke ende med at blive lejlighedskirke, der kun har kirkelige handlinger ved højtiderne og ved bryllupper og begravelser.
Pastoratsrådet indkalder til et menighedsmøde i Taps torsdag den 26. april kl. 19.30 i Taps skole. Jeg håber, at I fra Borgerforeningens bestyrelse vil komme og være med til at debattere fremtiden for Taps kirke.
Med venlig hilsen
Gunnar M. Krag

lørdag den 3. marts 2012

Fuglekasser

Fuglekasse projektet i Taps

Taps.dk by- og idrætsforening har nu afsluttet fremstillingen af fuglekasser for i år, og er ved at opsætte de 160 kasser vi har fremstillet i vinter. Det er blevet omtalt af JydskeVestkysten og har været vist i TVSyd. Vi vil derfor gerne takke alle, der har sponsoreret penge til hertil:

Nordea, Danske Bank, Sydøstjylland lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening, K. P. Elbæk Malerforretning,, Den Gamle Grænsekro og Martensens Boghandel. Desuden har Klaus Dickmann fra DOF uglegruppe sponsoreret en kirkeuglekasse, der er opsat i Taps Kirketårn.

Projektet vil fortsætte næste vinter.

Klik på linket og
Se indslaget fra TV-syd.

onsdag den 29. februar 2012

Husstandskontingent i 2012 til taps.dk

For 100 kr. pr husstand kan du med god samvittighed benytte foreningens faciliteter.

·         Grillhytte, fodboldgolf, Krolf, Beachvolley og bål udstyr

Desuden går pengene bl.a. til drift og vedligeholdelse af stierne. Grus og Diesel er her en stor udgift. 

100 kr. indbetales til foreningens konto: reg. 9743 kontonr. 11 04 78 15

Pengende kan også afleveres til én fra bestyrelsen - Vi takker for dit bidrag           

Taps vandværk har fået egen hjemmeside

Skriv denne adresse www.tapsvand.dk så kommer Du på hjemmesiden.
Den ligger på denne hjemmeside under: se her -"nyttige sider"

Oprydningsdagen 2012

Oprydningsdag den 21. april 2012 kl. 1000.

Vi mødes ved købmanden, vi rydder op i grøfterne, langs vejene og i bækkene, hvorefter vi spiser suppe i Seniorhuset kl. 1200.

Kolding kommune stiller gribetænger til rådighed, ligesom de leverer plasticsække og handsker til indsamlingen. Vi kører selv rundt med en trailer og indsamler skidtet.

Den Gamle Grænsekro leverer suppen.

Taps.dk – by- og idrætsforening serverer en sodavand eller en øl til.

Mød op og gør dig selv og naturen en tjeneste.

Det er gratis at deltage.

Fællesspisningen den 25. marts 2012.

Der blev afholdt en rigtig dejlig fællesspisning med ca. 60 deltagere.
Rigtigt dejligt at vi kan mødes og "snakke over hækken" på denne uformelle facon, dejligt med den store opbakning og ikke mindst en stor tak til madholdet for deres store arbejde.

Der har da også allerede meldt sig et madhold til næste gang i september.
FLOT.

søndag den 26. februar 2012

Fællesspisning

Fællesspisning på Taps skole

Søndag d.25. Marts 2012 kl.18.



Menu:



Forloren hare med sovs, kartofler, rødkålssalat og tyttebærsyltetøj



              Vaniljebudding  med saftsovs



Kaffe/the



Pris:  voksne 40kr  børn 20kr

inkl..1øl/vand eller 1glas vin





Bindende tilmelding senest d.18 marts på seddel hos købmanden i Taps

 eller til Hanne  på tlf 41560434 eller mail hanneogheine@gmail.com





Husk!!   Tallerken, kniv, gaffel og teske.

lørdag den 25. februar 2012

Generalforsamling i Taps Vandværk

Torsdag den 15 marts  2012-02-26

             Vi mødes kl. 19.30

       På den gamle grænsekro

        Dagsorden ifølge vedtægterne

fredag den 24. februar 2012

Fuglekasserne skal hænges op - Kom og vær med.

Jeg skriver på vegne af Taps Borgerforening. Frivillige Taps borgere har i vinter fremstillet 160 fuglekasser, hvor materialerne er sponsoreret af Christiansfelds erhversdrivende og Dansk Ornitologisk Forening.

Opsætningen af disse skal især foregå langs med et af foreningen allerede anlagt stisystem, således, at de hårdt trængte fugle vil få en hjælpende hånd og oplevelsen for borgerne ved at færdes på disse stier (25km) vil bliver forøget. For at øge interessen, vil hver kasse blive forsynet med et fortløbende nummer, således at alle ved, om hvilken redekasse talen er, og måske også kan give interessante forskningsresultater. En forevigelse af dette arbejde af TV vil være af stor betydning, idet vi tror, det let vil kunne få en afsmittende virkning på andre borgerforeninger, til stor gavn for fuglelivet.

Vi mødes på søndag, den 4 marts klokken 13 ved Taps Skole, forudsat at det ikke er heldagsregn, og det ville glæde os meget, hvis TVSyd vil komme.

Med venlig hilsen 
Johannes Erritzoe

Der serveres varm kaffe og boller på skolen efter ophængning.