tirsdag den 29. november 2011

Jul i skoven

Julemanden og hans kone trodsede stormvejret, og fandt traditionen tro vej til Tapsøre Statsskov. Det var godt, for der var ikke mindre end 19 forventningsfulde børn der ledte efter ham. Igen i år havde han slikposer med til alle de søde børn. Efter turen rundt i skoven, hvor det ruskede godt, kunne man købe æbleskiver, boller, gløgg og varm kakao. Pga. vejret havde vi flyttet den sidste del af arrangementet indenfor hos Niels-Jørgen og Sanne.  



  

Nu er det jul igen..................................

Hej

Efterårsarrangementerne har nu været afholdt med stor succes, og nu venter den søde juletid.

Først var der ølsmagning i seniorlokalet hvor 37 gæster (mest mænd?????) i aftenes løb blev gladere og gladere. Brygmesteren fra Midfyns Bryggeri gav et rigtigt godt og sjovt foredrag om øllets glæder og om det at flytte fra en storby i USA til en lille landsby på Fyn i Danmark. Ikke et øje var tørt. Det kan da også være at en enkelt øl blev smagt undervejs.
I starten af arrangementet havde Lars lavet Irsk stuvning (der var også øl i) - og det smagte rigtig godt.
Så stor ros til Lars og til brygmesteren for et godt "møde".

Så var der fællesspisning i den store sal. Madholdet havde kreeret lasagne, foccacia og spidskålsalat og så havde havde de lavet en jordbærdessert. Opskrifterne på maden er lagt ind her. Der var 110 deltagere til fællesspisningen, så der kunne ikke presses flere ind. Der meldte sig et madhold til vores næste fællesspisning i januar/februar, så den er allerede sikret. Dejligt.  Håber at det nye madhold er lige så gode til at kokkerere, så stor ros til det serverende madhold.
I den gamle sal legede børnene igennem, så det kunne mærkes og "de gamle" snakkede højlydt i den nye sal. Herligt at vi kan mødes under så utraditionelle former.

Juletræet er kommet op ved købmanden. Herligt at der er nogle, som også vil jule der.
Det er der også andre der vil - se ovenfor.
Rigtig glædelig jul og et velsignet nytår.
m.v.h. Ulrik



onsdag den 16. november 2011

Jul i skoven


KOM OG FIND JULEMANDEN


Så er det igen blevet tid til at finde julemanden i Tapsøre Statsskov. Vi håber på, at han igen i år tager sin kone med.



Vi mødes på parkeringspladsen ved Tapsøre Statsskov søndag den 27. november kl. 14.00, og går så i skoven for at finde julemanden. Julemanden har slikposer med til alle tilmeldte børn. Det koster kr. 25,- pr. barn (en slikpose pr. barn).



Efterfølgende vil der være mulighed for at købe æbleskiver, boller samt varm kakao og gløgg.



Tilmelding til Sanne Madsen på tlf./sms. 40 95 47 90 eller sanne@ntconline.dk senest lørdag den 26. november.