lørdag den 15. september 2012

Klubtur

Ikke Taps Open – men Denmark Open

Klubtur for tidligere og nuværende medlemmer af Taps Ketcher Club.
Som noget nyt prøver vi i år, at lave en klubtur til en af verdens største badmintonturneringer.
Denmark Open afvikles i Odense Idrætspark, og er et internationalt stævne, hvor de fleste fra verdenseliten mødes.
Et stævne hvor bl.a. Lin Dan, Lee Chong Wei, Peter Gade, Tina Baun og mange flere deltager.
Vi har valgt semifinaledagen,
Lørdag den 20. oktober 2012

Der er afgang i bus fra Taps Skole kl. 10.30.
Stævnet starter kl. 12.00 og forventes slut ved 17 – 18 tiden.
Umiddelbart efter sidste kamp, vender vi snuden mod Taps igen.
  • Prisen for dette arrangement er kun 50 kr. pr. person (uden spisning    bagefter).
  • For dem som har lyst kan der bestilles aftensmad på Den Gamle Grænsekro, når vi kommer hjem. Det koster 125 kr. ekstra pr. person ( excl. drikkevarer )
  • Tilmelding til Conny Jensen, cjensen@hotmail.dk eller 24 63 35 44 senest torsdag den 30. august 2012.

    Der er kun 50 pladser, så skynd jer.
    Det bliver en stor badmintonoplevelse
    J.

Taps Ketcher Club

Mor/barn gymnastik

Ingrid Bodholt starter et mor/barn gymnastikhold op i uge 40

Tirsdag den 2. oktober kl. 17-17.45 i den gamle gymnastiksal.
 
Mød op.

tirsdag den 4. september 2012

Fællesspisningen den 2. september 2012 på Taps Skole

Ca. 50 Tapsborgere havde fundet vej til skolen denne dag, og de fik en lækker gryderet, kartofler, ris, salat, hjemmebag og kaffe/the. Alt dette til en meget billig pris, og så var der endda øl, vin eller sodavand til.

Det kan egentlig ikke gøres bedre eller billigere derhjemme.

Endnu en succes oplevelse - god mad og en god snak med naboer og venner.

Mød blot op - der har allerede meldt sig nogen til den næste fællesspisning i november.