fredag den 25. juni 2010

GADETURNERING TIL SOMMERFESTEN

Vi mangler holdsamlere/ledere til årets store GADETURNERING lørdag den 14. august 2010 kl. 13.30 • I år bliver det bliver en konkurrence med flere discipliner: beachvolley, fodboldgolf og krolf • Så saml et gadehold på 6-10 personer (2-4 pr. disciplin) • Det er tilladt at stille flere hold op pr. gade • Der er ingen aldersbegrænsning • Ingen krav til kønsfordelingen Tilmeldingen sker på listen hos købmanden eller på mail: anitaholstjensen@hotmail.com Sommerhilsner fra TUIF

torsdag den 24. juni 2010

Sct. Hans 2010

Sct. Hans 2010

Klik på billedet og vælg diasshow eller se alle billederne

Der blev igen i år tændt Sankt Hans bål ved grill-hytten i Taps. Der blev kl. 18.00 tændt op i grillen og ca. 80 personer benyttede sig af tilbuddet, så der var næsten ikke plads på grillen. Så var der mini-bål og snobrød til børnene. Enkelte voksne deltog også i dette. Kl. 20.00 holdt Hanne Holgård en dejlig båltale hvorefter Sankt Hans bålet blev tændt. Hertil spillede "Taps Trio" mens der bl.a. blev sunget ”Midsommersvisen – Vi elsker vort land” og andre gode sange. Bagefter var der underholdning af "Taps Trio" Der var ca. 150 personer, der deltog i denne herlige aften. Lad os gør dette til en fast tradition.

lørdag den 5. juni 2010

Fugletur den 3. juni 2010

Frede Nielsen "Skovtrolden" viste rundt på stierne, hvor vi lærte at høre forskel på bl.a. Munken, Havesangeren, Gransangeren, Gulspurven og mange andre fugle, som var i området. En rigtig god tur med en alvidende(om naturen)mand. Det er lige før, at det er vanedannende, og godt at der ikke var for mange med. Granitsten, som ligger i vandhullet, og som vi skulle være stolte af, da den var dukket op i Taps.

Skulderklap til to "Tapsere" og en "Felder"

Den 2. juni 2010 var der "fremvisning" i Nordea Bank af 3 personer i Christiansfeldområdet. Det var 3 personer som gennem deres store arbejde havde gjort sig fortjent til denne hyldest. Erik Juhl for næsten ene mand, at have stået for udviklingen af "Squash" i Cuben i Christiansfeld og gennem hans store arbejde som bestyrelsesmedlem i Taps Ketscher Club. Tommy Jensen for næsten ene mand, at have etableret og passet ca. 25 km stisysystemer i og omkring Taps, og en utrættelig formand for Taps Ungdoms- og Idrætsforening og medlem af bestyrelsen for Taps Borgerforening. En idèmand uden lige. Den tredje person hedder Asbjørn og repræsenterer Kegleklubben i Christiansfeld. Vi siger tillykke til de hyldede personer, som virkeligt forjener skulderklappet. Med hyldesten fulgte en check på 2000 kr..