mandag den 28. marts 2011

Taps Ketcher Club

Et af Taps Ketcher Club´s turneringshold har kvalificeret sig til badminton Landsmesterskaber for seniorhold.

Holdet har hele vinteren deltaget i en turnering i Sønderjylland, og er nu udtaget til Landsmesterskaber.

Mesterskabet foregår i DGI Huset i Vejle i weekenden 16. og 17. april 2011. Det endelige program ses nedenfor.
Tag en tur til Vejle og støt holdet, det ville være dejligt.

På holdet spiller: Dorthe Jørgensen, Conny Jensen, Dennis Jørgensen, Rasmus Eskelund, Jakob Jensen og Ole Westergaard.
Held og lykke til dem.




Lørdag den 16. april 2011
Kl. ca. 11.30 Taps – Lysabild/Tandslet
Kl. ca. 14.00 Taps – Græsted
Kl. ca. 16.30 Taps - Nr. Lyndelse
Kl. ca. 19.00 Taps – Tuse Næs/Jernløse

Søndag den 17. april 2011
Kl. ca. 8.30 Taps – Lysabild/Tandslet
Kl. ca. 10.00 Taps – Græsted
Kl. ca. 11.30 Taps - Nr. Lyndelse
Kl. ca. 14.00 Taps – Tuse Næs/Jernløse

Hver holdkamp består af 8 kampe.
En holdkamp færdiggøres ikke om lørdagen, men 4 af kampene spilles lørdag og de sidste 4 om søndagen.

Taps Ketscher Klub

Generalforsamling i Taps Ketcher Club
onsdag den 13. april 2011 kl. 19.30 på Den Gamle Grænsekro
Dagsorden ifølge vedtægter.
Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før.
Bestyrelsen

lørdag den 12. marts 2011

Oprydningsdag

Oprydningsdag den 2. april 2011 kl. 1000

Vi mødes ved købmanden, vi rydder op i grøfterne, langs vejene og i bækkene, hvorefter vi spiser suppe i den gamle gymnastiksal kl. 1200.

Kolding kommune stiller gribetænger til rådighed, ligesom de leverer plasticsække og handsker  til indsamlingen. Vi kører selv rundt med en trailer og indsamler skidtet.

Den Gamle Grænsekro leverer suppen.

Taps Fælles Forening serverer en sodavand eller en øl til.

Vi skal have fundet et nyt navn til foreningen.

Mød op og gør dig selv og naturen en tjeneste.

Der er ikke bindende tilmelding, men send en mail til taps@adr.dk og skriv at Du kommer, så vi ved hvor meget suppe vi skal bestille.

Det er gratis at deltage.