torsdag den 27. oktober 2011

Ølsmagning i Taps

Fredag den 11. november 2011 på Taps Skole kl. 18.00

Program:
Kl. 18.00 Dagens ret
Kl. 19.00 Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus, kommer og fortæller om bryggeriet og deres øl, og vi får mulighed for at smage 6 – 7 forskellige øl.

Midtfyns Bryghus har både i 2007, 2009 og 2010 fået kåret en af deres øl som ”Årets danske Ølnyhed” I 2010 fik de 2 øl i top 10, blandt 590 øl.

Prisen pr. deltager, på minimum 18 år, er 250 kr. og betales ved indgangen.

Bindende tilmelding på seddel ved købmanden, på mobil 28830623 eller på mail pouljuhl@mail.dk
Min. 30 og max 100 deltagere

Arrangør: Taps.dk, By- og Idrætsforening.

mandag den 10. oktober 2011

Fællesspisning den 13. november 2011 kl. 1730.

Taps skole – store sal 

Menu:
Lasagne m/salat og hjemmebagt brød
Jordbærdessert

Pris kr. 40,00 pr. person inkl. 1 øl/vand eller vin
u/12 år kr. 20,00 u/6 år gratis

HUSK AT MEDBRINGE BESTIK + SERVICE

Bindende tilmelding senest søndag d. 6. november 2011
på opslag hos købmanden eller på tlf./sms til Conny Jensen
24633544 eller cjensen@hotmail.dk 


Snak med dine naboer, venner, kolleger, dem i klubben, eller andre. Måske er der nogen, der har lyst til at afholde den næste fællesspisning. Det ville være dejligt, at vi allerede nu kan finde nogle til næste gang.
Meld dig gerne inden fællesspisningen.


Kirken har planer om at afholde en familiegudstjeneste inden næste fællesspisning.

Bordtennis i Taps

Der vil igen i år være mulighed for at spille bordtennis i Taps.

I år vil træningen blive delt op således at der laves et hold for spillere der går under 6. klasse, samt et hold for spillere der går i 6. klasse og op efter. Holdene trænes af Anders Korsgaard og Lars Eriksen.

Vi mødes første gang tirsdag d. 11.10.11, kl. 18:00. Alle møder op den dag, således vi kan danne os et billede af hvor mange spillere vi bliver i år. Hvis der er spillere nok til de to hold, vil vi efterfølgende lade de ”små” træne om tirsdagen, fra 18:00 til 19:00. Og de ”store” vil træne om torsdagen, fra 18:30 – 20:00.

Hvis der kun er spillere til et hold vil vi vælge den træningsdag, hvor flest kan spille eller eventuelt træne to gange om ugen.

Har du ikke spillet bordtennis før, er du selvfølgelig også velkommen. Træningen bliver tilrettelagt individuelt, og den tager udgangspunkt i den enkeltes evner med et bat, så man behøver ikke at være en ny Michael Maze for at kunne starte hos os. Der vil igen i år være låne-bat, så du behøver ikke at gå ud og investere i et bat, før du finder ud af om det er en sportsgren for dig.

Træningen finder som sædvanlig sted i den lille sal på Taps Skole.

Vi glæder os til at se jer.
Hilsen
Anders og Lars
PS Har du eller dine forældre spørgsmål, kan I ringe til Lars på tlf. 4124 8005

mandag den 3. oktober 2011

Fuglekasser - nyt byggemøde

Bliver afholdt søndag den 9. oktober 2011 kl. 1400 enten i Seniorhuset eller i sløjdsalen på Taps Skole.

Vi havde søndag den 2, oktober 2011 et godt  møde, hvor Dansk Ornitologisk forening deltog, og de var begejstrede for tiltaget. Det blev ligeledes gennemgået hvordan kasserne skulle være, hvor og hvordan de skulle placeres, ligesom vi bestemte, hvor mange kasser, der skulle laves af hver slags, så så mange fuglearter som muligt bliver tilgode set.

På søndag vil vi aftale, hvordan kasserne skal laves i praksis, hvor vi får træet fra, hvornår vi går igang, hvor de skal hænges op, af hvem og alle de andre praktiske ting vi nu kan finde på.

Det korte af det lange -  mød op - tag gerne dine børn med.