fredag den 14. januar 2011

Fællesspisning

Søndag den 27. februar 2011 kl. 18.00 i multihusets store sal.

Menu:

Minestrone m/flutes + dessert

Pris: voksne 40 kr., børn 6-12 år 20 kr., børn under 6 år gratis.

Prisen er inkl. 1 øl/sodavand eller 1 glas vin.

Bindende tilmelding senest den 25. februar på opslag hos købmanden i Taps, til Hanne på hanne@hanneholgaard.dk eller til Sanne på sanne@poulinas.dk.


HUSK – HUSK: Medbring dyb tallerken og bestik

torsdag den 13. januar 2011

FRIVVILLIG SØGES

Planterne i krukkerne ved købmanden skal plantes til i løbet af foråret, og er hidtil blevet passet fint, men det ville være rart, at der var en ny person, der vil tage over.

Så bare meld dig til på  taps@adr.dk

onsdag den 12. januar 2011

Generalforsamlinger

Taps Borgerforening indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling.

Tirsdag den 8. februar 2011 kl. 1900 i Seniorhuset på Taps Skole.

Eneste punkt på dagsordenen er sammenlægning af foreninger i byen.

Taps Ungdoms og idrætsforening indkalder hermed til ordinær generalforsamling.

Tirsdag den 8. februar 2011 kl. 19.30 i Seniorhuset på Taps skole

Dagsorden iflg. vedtægterne.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 25. jan.

Som ekstra punkt på dagsordenen er bestyrelsens indstilling til sammenlægning med Taps Borgerforening og dertil hørende vedtægtsændringer.

Se forslag til reviderede vedtægter på http://www.taps.dk/

Forslag til nye vedtægter i en fælles forening.

Vedtægter
for
Taps Fælles Forening

§ 1 - Navn
Foreningens navn er Taps Fælles Forening. Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune.

§2 - Formål
Foreningens formål er, igennem sportslige, kulturelle, og sociale aktiviteter, at skabe trivsel og fremme sammenhold og fællesskabsfølelse i lokalsamfundet.
Foreningens målsætning er, at få børn, unge og ældre til at deltage i foreningens aktiviteter og på sigt, at sikre en fortsat god udvikling for Taps By.

§3 - Medlemmer
1. Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig foreningens vedtægter.
2. Aktive medlemmer betaler et sportskontingent
3. Alle kan, om de er aktive eller ej, betale et husstandskontingent, hvilket medfører retten til, at benytte sig af de af byens faciliteter som foreningen stiller til rådighed. Husstandskontingent betales pr. husstand og dækker over vedligehold af faciliteter samt div. gratis arrangementer der måtte afholdes.
4. Bestyrelsen kan udelukke et medlem for bestandigt eller for en periode. Et udelukket medlem har krav på, såfremt det ønskes, at anke kendelsen på generalforsamlingen.

§4 - Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse, som vælges direkte på generalforsamlingen. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år. (Lige år: 3 på valg, ulige år 4 på valg) Afhængig af antal medlemmer i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen.
Udtræder et medlem af bestyrelsen, midt i perioden, indtager suppleanten pladsen indtil førstkommende generalforsamling, hvor den ledige plads besættes ved et valg.

§5 - Aktiviteter
Alle aktiviteter og udvalg i foreningen er selvkørende. Man finder, for så vidt muligt, selv en afløser til at stå for aktiviteten/udvalget. Hvis der ikke længere er interesse eller opbakning til en aktivitet, et arrangement eller et udvalg kan bestyrelsen vælge at nedlægge aktiviteten/arrangementet/udvalget.

§6 - Kontingent
Sportskontingent og husstandskontingent fastsættes af bestyrelsen

§7 – Generalforsamlingen
1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen der afholdes hvert år i april måned. Indkaldelse til denne skal ske med mindst 14 dages varsel i den lokale ugeavis.
2. Generalforsamlingen vælger desuden 2 suppleanter og 2 revisorer. Alle vælges for 2 år med én suppleant og én revisor på valg i henholdsvis lige og ulige år
3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
4. Kun fremmødte medlemmer der er fyldt 18 år har stemmeret. Er man ikke aktivt medlem, men har husstanden betalt husstandskontingent, har alle i husstanden over 18 år stemmeret. Selv om man både har betalt sportskontingent og husstandskontingent, kan man aldrig få mere end 1 stemme pr. person.
Alle, bosat i Taps sogn, er valgbare til bestyrelsen såfremt de er fyldt 18 år.
5. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt flertal.

§8 - Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan ske ved almindeligt flertal på generalforsamlingen

§9 – Ordinær generalforsamling
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg til: Bestyrelse jf. § 4 + 1 Revisor og 1 suppleant jf. § 7 stk. 2
6. evt.

§10 – Ekstra ordinær generalforsamling
Ekstra ordinær generalforsamling afholdes når flertallet af bestyrelsens medlemmer finder det nødvendigt, eller når ¼ af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom, med forslag til motiveret dagsorden og møder op på generalforsamlingen.
Ekstra ordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget. Den indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling, dog med angivelse af motiveret dagsorden.

§11 - Tegningsret
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden og/eller kassereren.

§12 – Regnskab
Foreningens regnskab går fra april – marts og revideres af de på generalforsamlingen 2 valgte revisorer.

§13 - Protokol
Der føres protokol over foreningens beslutninger. Protokollen godkendes som første punkt på næste møde af de tilstedeværende medlemmer.

§14 - Ophør
1. Foreningen kan opløses når 2/3 af deltagerne på den ekstra ordinære generalforsamling stemmer herfor.
2. Hvis generalforsamlingen ønsker det, kan foreningen stilles i bero i maks. 5 år inden den herefter skal genåbne eller ophøre.
3. Ved foreningens ophør skal en eventuel formue gå til andet folkeligt arbejde i sognet, som generalforsamlingen bestemmer.

Revideret januar 2011

Godkendt på generalforsamling d. XX.XX.XXXX

mandag den 10. januar 2011

Sammenlægning af foreningerne i Taps

Referat af møde den 6. januar på Taps Skole.

Tilstede: TKC – Henning og Jeanette TUIF – Rikke og Carsten TB – Ulrik og Torben

Dagsorden: Udarbejde model for sammenlægning af de 3 foreninger i byen.

Mødet var indkaldt af Taps Borgerforening, der har fået til opgave at udarbejde forslag til sammenlægning af de 3 foreninger i byen.

Modellen tager udgangspunkt i, at det er TUIF der er den fortsættende forening.

Følgende punkter jf. indkaldelsen blev drøftet og besluttet:

1. Vedtægter
Et nyt sæt vedtægter for en samlende ny forening blev udarbejdet.

2. Organisationsplan
Ny organisationsplan blev udarbejdet, bestående af en bestyrelse på 5 medlemmer og 12 udvalg.

3. Funktionsbeskrivelse
Udarbejdes af den nye bestyrelse.

4. Sammenlægning af økonomi
Afgøres på de kommende generalforsamlinger.

5. Navn og evt. logo
Som navn blev foreslået ”Taps Fællesforening”.

6. Tilhørsforhold
Den nye forening bør være medlem af DGI.

7. Foreningens værdier
Evt. værdier udarbejdes af ny bestyrelse.

8. Hvem besætter den nye bestyrelse
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer i de 3 foreninger spørges om de vil stille op til valg.
Foreløbig har 3 meldt sig hertil – Rikke, Ulrik og Torben.
Herudover kan alle andre selvfølgelig også opstille.

Herudover blev besluttet at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Taps Borgerforening d. 8. februar kl. 19 hvor eneste punkt på dagsordenen er sammenlægning med de andre foreninger og lukning af Borgerforeningen.

Ordinær generalforsamling i TUIF holdes samme aften kl. 19.30, hvor sammenlægning med de andre foreninger også er på dagsordenen.

Referent
Torben Rasmussen

tirsdag den 4. januar 2011

Taps Ketcher Club


Kære medlem !!

Tiderne skifter – ja – selv for en (60 år) gammel traditionsrig klub som TKC – må der ske nogle forandringer… Hvis TKC skal bestå, har vi brug for opbakning, støtte og hjælp fra dig, det gælder lige fra generalforsamlingsmøde til afvikling af klubugen. Bestyrelsen er af den opfattelse, at vi har et fællesansvar for TKCs fremtid. Så kære medlem det er af afgørende betydning, om du vælger at være medansvarlig for TKCs fremtid. Klubugen nærmer sig og vi har lavet en liste over nogle opgaver vi har brug for hjælp til.

Vi håber du kan afse et par timers frivilligt arbejde i løbet af klubugen.

Pva bestyrelsen

Marie Bo Andersen

Klubugen i TKC.

Opgaver vi har brug for hjælp til at få løst:
31-1-11 til 5-2-11 - UGE 5 - Taps Skole

Man. tirs. ons. tors. fredag:
Hjælp opstart eftermiddag kl. 14.30
Dommerhjælp kl. 16, kl. 18 og kl. 20
Hjælp i bod eftermiddag / aften

Lørdag:
Borddækning til festen
Hjælp i baren til festen

Søndag:
Oprydning og rengøring
Vedrørende børneafslutning fredag, som i år er til BOWL & FUN – mangler vi et par forældre til kørsel og opsyn i bowlingcenteret.

Vedrørende festen lørdag, er det nødvendigt med minimum 40 tilmeldte, skulle det mod forventning være færre tilmeldte, slutter klubugen umiddelbar efter finalekampene er afviklet.

Vi håber på stor opbakning 

Ring til: Marie 60 22 32 18 / Jeanette 40 19 47 09 / Sarah 30 22 28 18