søndag den 18. januar 2009

Dilettant i Taps

Kom og overvær en perlerække af lokale skuespillere i den hæsblæsende forvekslingskomedie ”Fest i forsamlingshuset”. Stykket opføres i multihusets store sal på Taps Skole, lørdag d. 21.03.09. Forud for stykkets opførelse vil Taps Mande Mad Klub servere en festbuffet. Program: Kl. 17:30 åbnes dørene. Kl. 18:00 serveres maden Kl. 19:30 komedien ”Fest i forsamlingshuset” starter Kl. 21:00 serveres der kaffe Hele arrangementet inkl. mad og kaffe koster kr. 150,- pr. person. Der kan købes øl, vand og vin. Bindende tilmelding skal ske til Lars Eriksen på mail (metteoglars@privat.dk) eller på tilmeldingsliste hos købmanden i Taps, senest fredag d. 13.03.09 Har du ikke mulighed for at deltage om aftenen opføres der forpremiere på stykket samme eftermiddag kl. 14:30. Dørene åbnes kl. 14:00. Der vil til forpremieren blive serveret kaffe. Overværelse af forpremiere samt kaffe koster 25,-. Børn er meget velkomne. Forpremieren kræver ikke tilmelding.

lørdag den 17. januar 2009

Fastelavnsfest 22. februar 2009.

Vi gentager succesen fra tidligere år og inviterer børn og voksne til en hyggelig eftermiddag hvor vi skal se de fine udklædninger, slå katten af tønden og spise fastelavnsboller. Program: 14:00 Børnegudstjeneste i Taps KirkeAlle børn der møder op i kirken deltager i konkurrencen om et gavekort til Fætter BR. Lodtrækning foregår efterfølgende på skolen. 14:30 Vi mødes alle i Gymnastiksalen på Taps Skole, hvor der udloddes præmier til bedste udklædninger, og der slåes katten af tønden. Bagefter serveres der hjemmebagte fastelavnsboller, samt kaffe/the. Til børnene vil der være en slikpose samt en sodavand.Pris pr. person kr. 25,- Vel mødt Taps Borgerforening

tirsdag den 13. januar 2009

Tidligere arrangementer

Generalforsamling TKC torsdag d. 26.marts kl 19.30 på Den Gamle Grænsekro. Generalforsamling Taps Vandværk torsdag d. 26.marts kl 19.30 på Den Gamle Grænsekro. TUIF inviterer alle interesserede til møde tirsdag d. 24. marts kl. 19.00 i Seniorhuset. Mødet er åbent for alle som gerne vil bidrage til årets sommerfest. Det kan være gode ideer, praktisk hjælp eller andet. Generalforsamling i Taps Ungdoms- og Idræts Forening den 5. februar 2009 på Taps Skole. Taps mesterskabet i badminton løber af stablen i uge 4 i salen på Taps Skole. Mon ikke Taps Ketcher Klub sætter noget på deres hjemmeside herom.

Halleluja for en koncert.

Atter kæmpesucces for Nytårskoncerten med Lillian Boutté. Mandag d. 12. januar 2009 lagde Lillian Boutté og hendes band: Burich - L´Etienne New Orleans Ensemble, tilskuerne ned i en fyldt Taps Kirke. Bandet indledte deres Danmarkstourné 2009 med et brag af en koncert, hvor der blev klappet i takt, piftet og fløjtet til den store guldmedalje. Den afsatte 1 time og 30 min. blev næsten til 2 timers koncert med stærkt følelsesladede numre som Amacing Grace, He Touched Me m.m.fl. Efter koncerten udtrykte Lillian Boutté stor tilfredshed med det medlevende publikum, og hun kunne ikke have ønsket sig en bedre start på tournéen, end den hun fik her i Taps. Hun og bandet vil MEGET gerne komme igen en anden gang. Se yderligere oplysninger om Lillian Boutté her