tirsdag den 13. januar 2009

Halleluja for en koncert.

Atter kæmpesucces for Nytårskoncerten med Lillian Boutté. Mandag d. 12. januar 2009 lagde Lillian Boutté og hendes band: Burich - L´Etienne New Orleans Ensemble, tilskuerne ned i en fyldt Taps Kirke. Bandet indledte deres Danmarkstourné 2009 med et brag af en koncert, hvor der blev klappet i takt, piftet og fløjtet til den store guldmedalje. Den afsatte 1 time og 30 min. blev næsten til 2 timers koncert med stærkt følelsesladede numre som Amacing Grace, He Touched Me m.m.fl. Efter koncerten udtrykte Lillian Boutté stor tilfredshed med det medlevende publikum, og hun kunne ikke have ønsket sig en bedre start på tournéen, end den hun fik her i Taps. Hun og bandet vil MEGET gerne komme igen en anden gang. Se yderligere oplysninger om Lillian Boutté her