mandag den 20. april 2009

Oprydningsdag den 18. april 2009

Ca. 35 voksne og 15 børn var mødt frem ved købmanden og ved sportspladsen og vejret viste sig fra sin bedste side. Alle vejes grøftekanter, Tobiasgrøften og Sønderskovgrøften blev gået igennem og gjort rene. Flere grøfter blev rensede med store maskiner og pladsen, hvor "Byparken" en gang skal være, blev jævnet. Marken, hvor der skal være krolfbane blev harvet. Aktiviteten og arbejdsiveren var stor. Ca. 40 plasticsække eller en hel trailer blev fyldt med skidt. Bagefter var der dejlig apargessuppe fra Grænsekroen, og øl og sodavand blev serveret i Seniorlokalet til alle deltagerne. Cristian Gøttig, Dansk Naturfredningsforening holdt herunder et mindre foredrag. Christiansfeld havde iøvrigt indsamling om søndagen. Kolding kommune havde inden dagen sørget for plasticsække og handsker, ligesom de fandt en masse gribetænger, som de lånte ud. Ydermere sørgede kommunen for, at traileren blev tømt for affald. Der skal herfra gives en stor tak til alle, det er rart at vi kan hjælpe hinanden.
Fra Taps