lørdag den 5. juni 2010

Skulderklap til to "Tapsere" og en "Felder"

Den 2. juni 2010 var der "fremvisning" i Nordea Bank af 3 personer i Christiansfeldområdet. Det var 3 personer som gennem deres store arbejde havde gjort sig fortjent til denne hyldest. Erik Juhl for næsten ene mand, at have stået for udviklingen af "Squash" i Cuben i Christiansfeld og gennem hans store arbejde som bestyrelsesmedlem i Taps Ketscher Club. Tommy Jensen for næsten ene mand, at have etableret og passet ca. 25 km stisysystemer i og omkring Taps, og en utrættelig formand for Taps Ungdoms- og Idrætsforening og medlem af bestyrelsen for Taps Borgerforening. En idèmand uden lige. Den tredje person hedder Asbjørn og repræsenterer Kegleklubben i Christiansfeld. Vi siger tillykke til de hyldede personer, som virkeligt forjener skulderklappet. Med hyldesten fulgte en check på 2000 kr..