mandag den 10. januar 2011

Sammenlægning af foreningerne i Taps

Referat af møde den 6. januar på Taps Skole.

Tilstede: TKC – Henning og Jeanette TUIF – Rikke og Carsten TB – Ulrik og Torben

Dagsorden: Udarbejde model for sammenlægning af de 3 foreninger i byen.

Mødet var indkaldt af Taps Borgerforening, der har fået til opgave at udarbejde forslag til sammenlægning af de 3 foreninger i byen.

Modellen tager udgangspunkt i, at det er TUIF der er den fortsættende forening.

Følgende punkter jf. indkaldelsen blev drøftet og besluttet:

1. Vedtægter
Et nyt sæt vedtægter for en samlende ny forening blev udarbejdet.

2. Organisationsplan
Ny organisationsplan blev udarbejdet, bestående af en bestyrelse på 5 medlemmer og 12 udvalg.

3. Funktionsbeskrivelse
Udarbejdes af den nye bestyrelse.

4. Sammenlægning af økonomi
Afgøres på de kommende generalforsamlinger.

5. Navn og evt. logo
Som navn blev foreslået ”Taps Fællesforening”.

6. Tilhørsforhold
Den nye forening bør være medlem af DGI.

7. Foreningens værdier
Evt. værdier udarbejdes af ny bestyrelse.

8. Hvem besætter den nye bestyrelse
Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer i de 3 foreninger spørges om de vil stille op til valg.
Foreløbig har 3 meldt sig hertil – Rikke, Ulrik og Torben.
Herudover kan alle andre selvfølgelig også opstille.

Herudover blev besluttet at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Taps Borgerforening d. 8. februar kl. 19 hvor eneste punkt på dagsordenen er sammenlægning med de andre foreninger og lukning af Borgerforeningen.

Ordinær generalforsamling i TUIF holdes samme aften kl. 19.30, hvor sammenlægning med de andre foreninger også er på dagsordenen.

Referent
Torben Rasmussen