torsdag den 16. juni 2011

Hyldest til to "tapsere" og to "feldere"

Den 15. juni 2011 var der hyldest i Nordea Bank af 4 personer i Christiansfeldområdet. Det var personer som gennem deres store arbejde havde gjort sig fortjent til denne hyldest. Margit Pedersen for sit formandskab i Seniorklubben i Taps, hvor hun stort set arrangerer det hele, så det går op i en højere enhed, hendes betyrelsespost i den tidligere Borgerforening og hendes altid utrættelige arrangement og hjælp ved alle vore arrangementer og til Ejler Bodholdt for sit store arrangement i Seniorklubben, for sit kæmpe arbejde med udlejning af skolens lokaler, ligesom han altid er til stede og til stor hjælp, ved stort set alle de arrangementer vi har i Taps. Et rigtig godt og arbejdsomt makkerpar og hyldesten er yderst velfortjent.
Der var også hyldest til Martin Juhler fra Kegleklubben og til Kirsten Poulsen fra CIF's gynmnastikafdeling.

Vi siger tillykke de hyldede personer, som virkeligt forjener skulderklappet. Med hyldesten fulgte en check på 2000 kr.