torsdag den 14. januar 2010

FOREDRAG - Thomas Naeser er ikke længere foredagsholder.

Torsdag den 4. februar 2010 kl. 1900 på Taps Skole
Pris 50 kr,- incl. kaffe/kage,
MENNESKET BAG FORBRYDELSEN - et foredrag om præstens arbejde blandt fangerne i en arrest v/ fængselspræst Thomas Brauner Naeser, Randers Arrest. Et arresthus er et meget specielt sted at være præst. I et arresthus sidder småtyve og økonomiske kriminelle, mordere og voldsmænd, celle ved celle. Fælles for dem er, at de er arresteret og nu venter på rettens afgørelse. Dom eller frifindelse? Fælles er også, at de er i en helt ekstrem situation. Fuld af skyld, savn – og håb… Fængselspræsten får et førstehånds kendskab til fangerne. Det er præstens opgave at nå ind til mennesket bag forbrydelsen, også når forbrydelsen er voldsom. Gudstjenesten foregår på cellegangen. Nadveren er vand og brød… - Hvordan er der i et arresthus? Og hvordan er fængselspræstens hverdag dér? - Hvad tænker fangerne typisk om deres liv og deres mulige forbrydelse? - Duer lange straffe? Hvordan oplever de pårørende det? - Hvorfor straffer vi fangerne? Kan vi tilgive dem deres forbrydelse?
* *
23 personer oplevede dette levende foredag, som gav os et indblik i forholdende i en arrest. "Forbryderpræsten" fortalte på en god måde om de indsatte/fanger, som han mødte i hverdagen, og han behandlede alle - høj som lav - ens og som personer, selv om de "måske" havde lavet noget skidt.
En god aften, som blev kronet af Margits dejlige hjemmebag.
Synd for dem, som ikke kunne komme.